Blev faster

At fortælle min nevø og niece om at jeg var en pige, var en lille udfordring for mig og hendes mor og far.

Men det kom lidt af sig selv, da jeg med min i større og større grad udfordrende tøjstil, ikke kunne skjule noget for min spørgelystne niece. En dag vi kørte i bil kiggede hun hele vejen undrende på mig, simpelthen fordi jeg var begyndt at bruge en helt alm. læbepomade. Jeg spurgte, hvad der var galt. Det var underligt, at jeg brugte læbepomade, mente hun. Det var jo helt normalt, forsøgte jeg at forklare.

Det blev nok straks lidt mere specielt, da jeg kom i hvide plateausko og lidt meget feminine jeans til en fødselsdag. Jeg forsøgte nu altid at klæde mig meget sobert.

Dråben var nok, da jeg annoncerede købet af et par sko med “høje”-hæle. Dertil præsenterede jeg også mig selv for min svigerinde i ført make-up og en paryk, som begge var lagt på digitalt via taaz.com. Se billederne herunder.

maya hale

Ugen efter var jeg til fødselsdag hos dem, og det var noget helt specielt. Det er svært at gå og stadigt skjule sådan noget for nogen, som man holder virkeligt meget af – også selv om de er børn og ikke nødvendigvis forstår det. Nu var jeg endelig fri på det område også – og det bliver man lidt meget rørt af 🙂

De havde selvfølgelig stadigvæk svært ved at forstå det. De havde set ovenstående billede af mig og syntes nok mest, at det var lidt underligt. Det bliver nok først den dag hvor håret er virkeligt, at de virkelig begynder at forstå det helt.

Kommenter på dette indlæg

Comments are closed