D. 1 Juni var mig og min mor til første møde på Sexologisk klinik som ligger ved Rigshospitalet i København. Mødet var med en psykolog, hvis opgave var, at spørge ind til min situation. Informationen skulle derefter overleveres til et eksperthold i huset, som så skulle lægge en plan for mit videre forløb hos dem. På forhånd havde jeg skrevet en MEGET detaljeret udgave af min historie ned. Den var også væsentligt mere detaljeret end den der er her på siden. Den fik han en kopi af til at starte med, hvilket nok overraskede ham lidt. Nu havde han jo sådan set fået, det han kom efter. Dog tror jeg også han gerne ville se nogle følelser fra min side, og der mener jeg ikke at jeg skuffede ham på nogen måde. Der kommer stort set altid glædestårer ud af mig når jeg tænker over min situation og hos ham var det mere vigtigt end nogen sinde før at fortælle min historie. Så det var med de store følelser på.
I mens jeg var inde til samtale fik min mor en snak med flere af mine ligesindende i venteværelset. Selv fik jeg ikke meget tid til det, fordi vi alle var kaldt ind på ca. samme tid. Hun havde lidt svært ved at sige, om de var dreng eller pige. Jeg tænker, at det var godt for hende, at opleve nogle andre historier end min. Specielt, at der er andre pårørende der også går og kæmper med at forstå deres familiemedlems situation.