Min sunde dag

Nu vil jeg beskrive i detaljer hvad jeg foretager mig dagligt for at være/blive slank/tonet, stærk, sund og rask. Udgangspunktet for denne dag er at man har plads til en lang morgen som jeg har fordi jeg er arbejdsløs. Derudover skal man selvfølgelig have plads til at gå tidligt i seng.

Opvågning

Fordi jeg går i seng kl. 22.00 står jeg op ca. 6.00. Det første jeg gør er sansynligvis at tisse. Derefter måler jeg mit blodtryk og min vægt inden jeg får alt for mange tanker i hovedet. Derefter tager jeg et glas koldt vand og spiser en banan. Formålet med det er at få hurtigt gang i maven og gør den klar til motion.

Træning

Derefter går jeg i gang med mine daglige træning som tager min. 1 time at gennemføre. Læs om den i detaljer her.

Morgenmad

Min morgenmad starter jeg med hurtigst muligt efter min træning. Som regel inden for få minutter. På den måde udnytter jeg at kroppen forbrænder ekstra godt lige efter træning. Morgenmaden består af:

  • 1 glas vand
  • 3 fiskeoliepiller
  • 1 vitaminpille
  • 2 stk. knækbrød m. et lag hytteost(1.5%) og crunchypeanutbutter i mellem. Det lyder lidt underligt men det smager udmærket.
  • 1 stk. chokolade 70-85%
  • 1 skål yoghurt m. mysli. Evt. sødet med “Stevia sød”. Evt. krydret med lidt vanillepulver.

Alt ovenstående er så vidt muligt købt nøglehulsmærket. Som udgangspunkt: Knækbrød, hytteost, yoghurt og mysli.

Specielt frugt og grønt vil jeg gerne have er økologisk fordi jeg spiser så meget af det. Nøglehulsmærket sikre at man ikke får alt for meget af det usunde mættede fedt og salt.

Mellemmåltid

Kl. 10.30 og 15.30 spiser jeg et stykke frugt eller grønt og en lille håndfuld nødder. Nogle gange laver jeg en Smoothie i stedet.

Frokost

Til frokost kl. 12.00 indtager jeg 3 stk. fiberrigt rugbrød m. pålæg. Pålægget kan være:

  • 1/2 dåse tun i vand blandet op med lidt salt, peber, mayonnaise og citron.
  • 1 skive torskerogn. Evt. i en krydret/røget variant. Evt. m. remoulade på.
  • 1 fiskefrikadelle med remoulade på.
  • 2 skiver kalkunpålæg
  • 2 skiver mager eller røget skinke
  • Avocadomos blandet op med hytteost
  • Røget laks eller makrel

Alt ovenstående købes selvfølgelig nøglehulsmærket og også gerne økologisk.

Er jeg ekstra sulten supplerer jeg op med et stykke frugt eller grønt.

Aftensmad

Aftensmaden indtages kl. 18.00 og består af en af følgende:

  • Nøglehulsmærket færdigret.
  • 1 pose blandet grønt der varmes på panden.
  • 1 pk færdigkøbt grøntsags-spagetti m. Stevia-ketchup.
  • 1 færdigblandet salat.
  • 3 forårsruller

Alt ovenstående købes selvfølgelig nøglehulsmærket og også gerne økologisk.

Er jeg ekstra sulten supplerer jeg op med et stykke frugt eller grønt.

Afstressning og godnat.

Efter kl. 20. stopper jeg med aktivitet foran computerskærmen og ser heller ikke TV. I stedet får jeg styr på husholdningen og gør mig klar til at gå i seng.

Inden kl. 21. er jeg(optimalt set) helt klar til at gå i seng. Her slutter jeg dagen af med at lufte ud i soveværelset og derefter ren afslapning med lyset slukket. Det kan være meditation, massage i massagestol og fakirpude.

Alt ovenstående gøres for at forberede hjernen på at den skal i seng og dermed optimere den efterfølgende søvn, så man dagen efter følger sig frisk og kroppen derudover har fået en optimal restitution i løbet af natten så den er klar til den daglige træning.

Godnat

Som regel vandrer jeg som en zombie ind i seng bagefter kl. 22.00. Tidspunktet er valgt fordi kroppen restituerer bedst fra tidligt på aftenen og de første timer af natten.

Comments are closed

Kommenter på denne artikel