Når der går koks i det sociale kønsskifte

Nu har jeg hørt nogle historier hist og her fra transkønnede som har en svær tilværelse ifb. Med det sociale kønsskifte. Jeg skriver det her fordi jeg har den modsatte oplevelse, og undrer mig over, hvorfor vi oplever livet så forskelligt. Selv syntes jeg ikke at jeg er voldsomt overbevisende f.eks. med den smule skaldethed jeg har i hovedbunden 🙂 Det handler nok mere om at jeg er ligeglad med hvad folk tænker, og derfor kan holde hovedet højt til enhver tid. Jeg vil derfor nu forklare mine oplevelser og hvad jeg har gjort.

Her er listen over nogle af mine oplevelser:

Som aktiv i Røde kors har jeg haft en fantastisk oplevelse på flere røde kors centre, hvor jeg har hjulpet med at finde sko og tøj til en masse mænd fra afrika og mellemøsten. De har alle taget godt imod mig, og jeg har på intet tidspunkt fornemmet nogen form for afsky.
Af samme vej fik jeg kontakt med en fyr fra Syrien, som jeg lærte at kende. Han og hans venner var fantastiske at møde. Nogle gange mødte jeg dem i skumle værelser, hvor jeg var helt på egen hånd med dem. Man kan sige at det var modigt gjort, men jeg havde virkelig en god fornemmelse af den her fyr. De havde som muslimer intet imod transkønnede – når blot vi bare ikke var homoseksuelle også 🙂
Min arbejdsplads ligger lige midt i en indvandre-ghetto i Århus, og jeg handler ofte ind i det lokale i blandt indvandrekvinder og -mænd – som ofte er halv højde af mig selv – eller mindre. Selv om jeg rager op i høje hæle er det højest beundrende og positivt forundrede blikke jeg får. Så jeg elsker at handle ind 🙂
Mit hjem ligger ude på landet, og de lokale tager virkeligt godt imod mig. Muligvis påvirket af den støtte som jeg har fået fra starten af mine forældre – som er vellidte i det lokale.
Jeg bevæger mig ofte ind i Århus midtby og også i Kbh – og jeg oplever ikke andet end beundring og positivt forundrede blikke. Måske specielt fra børn – men også fra voksne.
Nu vil jeg så nævne de negative oplevelser:
- En dag var jeg i Deichman for at købe sko. Der stod en tyrkisk ung mand – som havde bevæget sig over i dameafdelingen. Han syntes han ville gøre mig opmærksom på at jeg stod og prøvede damesko af. Jeg hævde blot skuldrene og smilede. Det fik ham til at storme over i herreafdelingen til hans venner, hvor han sagde nogle ikke så pæne ord. Jeg grinede indeni af ham. Det var bare så dumt det han havde gang i.
- Den anden ”negative” oplevelse var, da jeg møder to unge indvandremænd på vej ind i Fakta. Da jeg når forbi dem siger den ene til den anden: ”Hvad, var det en mand eller kvinde”. Jeg så det lidt som et kompliment, da de jo trods alt var i tvivl. Desuden kunne jeg efterfølgende i min bils-bakspejl konstatere at mit hår lignede en kæmpe høstak 🙂
- Endelig har jeg haft en del oplevelser, hvor jeg er blevet tiltalt som en mand, men det tilskriver jeg, at man ikke har kigget på mig, og derfor taler til mig – blot udfra min mandelige stemme – og det er jo forståelig – at man så vil gå i den forkerte retning.
- Og det var så den komplette liste af negative oplevelser. Helt ærligt 🙂

Her er listen over de ting jeg har gjort:

Da jeg sprang ud gjorde jeg meget ud af at fremhæve alt det positive det havde givet mig via disse billeder som jeg i 10 dage lagde op på min personligt FB-profil:
http://www.jeg-er-maya.dk/home/me/min-historie/mine-10-dage-om-lykke/
I det lokale deltager jeg så vidt muligt i offentlige arrangementer, hvor jeg indimellem er med til at arrangerer ting. Set som et engageret menneske, er jeg ret sikker på at jeg har fået en del ambassadører af den vej.
På Facebook deltager jeg ofte i debatter – som altid. Det være sig på computerworld.dk, i FATID, på alle mulige blogs – også fb-sider relateret til lokale projekter. Derigennem engagerer jeg mig overalt i den ganske land, og er sikker på at jeg ofte får ambassadører den vej.
Jeg har været åben om min situation fra starten af mit udspring, hvor jeg har skrevet om det i en gruppe som alle der har ønsket det, er blevet en del af. Pt. Er der 106+ medlemmer. Den sande historie om mig er dermed ude i hele lokalsamfundet og jeg er overbevidst om at jeg har 106+ fantastiske ambassadører som taler min sag, og dermed indirekte skaber flere ambassadører.
Jeg har på intet tidspunkt opgivet mine gamle Facebook venner. Uanset om de så virker til at tage lidt afstand fra mig. Jeg er overbevist om at de blot kæmper med at forstå mig, og derigennem ikke tør kontakte mig direkte. Jeg er dog overbevist om at vores fælles venner som er blevet mine ambassadører – med tiden – vil medvirke til at alle mine gamle fb. Venner kommer helt på plads igen – fordi de med tiden forstår mig.
Jeg forsøger at interesserer mig for alle mine venners liv – mere end jeg gjorde før i tiden. Også dem som lidt har haft svært ved at have kontakt med mig. Derigennem vinder jeg også en del tilbage.
Når det gælder FB, så bruger jeg den lidt til at vende janteloven imod sig selv. Min FB-gruppe har ligeså stille vokset sig større, og jo større den bliver, jo flere vil også tænke – hvis jeg ikke er med i den, så er jeg udenfor – og ingen ønsker at være udenfor i et land hvor janteloven findes.
I det skjulte – efter jeg sprang ud – har jeg udforsket min seksualitet med lidt onlinedating, hvor jeg fik lejlighed til at præsentere den del af mig selv, og egentligt havde en fantastisk oplevelse med begge køn. Jeg var helt åben omkring mig selv. Det eneste de ikke kendte til var min adresse. Profilen(eller profilerne) var MEGET sober når det gælder billeder af mig. Det var virkelig med værdighed jeg forsøgte at gøre det, og det syntes jeg blev taget godt i mod. Jeg fremstillede mig selv som blot en kvinde – som dog er lidt deform fordi jeg er født med et mandeligt udseende 🙂 Jeg stoppede med det efter nogle måneder, fordi jeg reelt havde svært ved at se mig selv gå det sidste skridt ud til en fysisk date. Men jeg havde mange tilbud. Nu ved jeg så ikke hvor mange mænd(eller kvinder) som har set mig, som ser mig i den virkelige verden – men jeg tænker at det hist og her hjælper til at der også er ambassadører i den retning. Alt tæller. Og pt. Har jeg tre profiler som altså stadig er online, hvor jeg blot ikke bruger dem aktivt. Og sådan bliver de ved med at være – fordi jeg kan stå inden for alt hvad der står på dem.
Jeg løber nogenlunde hver anden dag ud i det fri med ”hotpants”, sportsbh og bar mave. Det var lidt en udfordring i starten for min hjerne, da jeg ikke var helt fedtfattig – men det skal man altså bare være ligeglad med. For mig handlede det dels om at få de helt lokale til at se – at sådan er jeg bare – og sådan bliver jeg ved med at være. De kan på samme tid se at jeg virkelig sveder for sagen. Det vigtigste ved løbeturen er reelt at jeg får bearbejdet småproblemer i hverdagen som ikke er relateret til kønsskiftet, får passet et sundt helbred og får lidt farve på huden og lidt ekstra lys på tilværelsen. Jeg er overbevist om at jeg har fået en del ambassadører i blandt mine naboer på den måde – eller dem som jeg ofte møder – der er på vej hjem fra arbejde i deres bil. Jeg løber nemlig lige midt i myldretiden, når jeg selv er kommet hjem fra arbejde.
Mht. til sundhed, så håber jeg selvfølgelig også at jeg får nogle ambassadører som ind imellem tænker ”Flot krop”, og så lader rygtet gå videre.
Mht. til tøj, så holder jeg mig ikke tilbage. Jeg tænker konstant over det, og forsøger altid en elegant stil. Det håber jeg giver en respekt omkring min person – som så mange andre kvinder opnår respekt på den måde. Derigennem håber jeg så også at jeg får nogle ambassadører. Nogle vil måske mene, at jeg går lidt for meget op i det(min mor), og det kan da godt være, men som andre kvinder, har jeg også lov til at lave den fejl 🙂
Når jeg skal forklare min situation, så gør jeg det ikke med udgangspunktet at jeg er transkønnet, men blot at jeg er en deform kvinde – og dermed blot er en kvinde iblandt så mange andre deforme kvinder. Så bliver jeg mobbet, så er det blot af de samme grunde som alle andre kvinder der bliver mobbet for deres udseende. Det syn på mig selv håber jeg også er med til at skabe respekt omkring mig og dermed skaber flere ambassadører.
Min fortid skjuler jeg heller ikke. Vi var altså nuttede da vi var små, og i mit hoved i dag, var jeg jo blot en nuttet pige der totalt blev misforstået af alle andre – inkl. mig selv – fordi en hvis kønsdel ligesom dikterede at jeg var en dreng.

Det var det. Som i kan hører handler det meget om at skabe ambassadører for en selv – på alle mulig måder. Jeg er sikker på at I har andre muligheder i den retning end mig – og jeg vil egentligt blot opfordre jer alle til at komme ud og få gjort brug af dem. Jeg tror essensen af de problemer, som mange oplever, er at nogen indledningsvis oplever et par hårde hug fra vores familie – og derfor sænker hovedet overfor alle andre også. Hold hovedet højt uanset hvad. Der er rigtigt mange støtter derude, hvis man formår at holde hovedet højt og se ubesværet ud – og smile til sine omgivelser. Held og lykke fremover.

<3 Maya